
- Hjem
- Nyheder
Ny, vipbar pallegaffel til den professionelle kranfører
Den innovative vipbare pallegaffel fra PALFINGER gør det nemmere at transportere materialer til svært tilgængelige steder. For første gang på det europæiske marked kan man få en vipbar pallegaffel, der kan integreres fuldt ud i kranens overbelastningssystem, hvilket sætter nye standarder for effektivitet og sikkerhed. Pallegaflen kan hurtigt og nemt monteres på alle PALFINGER TEC-kraner.
Med den nye vipbare pallegaffel kan man hurtigt transportere gods direkte til deres destination uden behov for midlertidige platforme eller aflæsning på balkoner med ukendt belastningskapacitet. Takket være gaflens geometri og fleksibilitet kan lasten nu positioneres og passe gennem stort set alle åbninger såsom vinduer og døre, hvilket sparer kræfter og tid.
Funktionel og fleksibel
Den nye vipbare pallegaffel skiller sig ud fra resten af markedet med sin lave højde. Den præcise hydraulikstyring af vippevinklen samt den integrerede strop sørger for at holde lasten sikkert på plads. Med den multifunktionelle adapter (MFA) kan pallegaflen lynhurtigt kobles på kranen. Den er kompatibel med alle nuværende TEC lastbilkraner, der er udstyret med PALTRONIC 180.
Nye standarder for sikkerhed
PZP-TILT er den første og eneste løsning på det europæiske marked, hvor pallegaflen er i overensstemmelse med EN12999, standarden for lastbilkraner. Gaflen integreres i kranens overbelastningssystem med MTCF (Monitor Tiltable Crane Fork) softwarefunktionen. I tilfælde af en overbelastning vil man få en advarsel, og det vil kun være muligt at udføre bevægelser, der reducerer belastningen. Dette afhjælper uheld, beskytter kranen og øger tilgængeligheden.